Eksotiske tropesygdomme

Afrikansk flåtfeber skyldes en infektion med Rickettsia bakterier som overføres til mennesket ved bid af inficerede flåter. Sygdommen findes syd for Sahara og er især udbredt i Sydafrika, herunder Kruger nationalparken.  5 - 7 dage efter flåtbiddet ses akut indsættende feber, hovedpine og muskelsmerter. Hos over halvdelen af patienterne udvikles der et sår på huden, hvor flåten/flåterne har bidt sig fast og overført bakterien. Der kan også ses udslæt og hævede lymfeknuder. Sygdommen Der er ikke beskrevet dødsfald som følge af afrikansk flåtbidsfeber, men sygdommen kan være ganske ubehagelig. Diagnosen stilles med en blodprøve. Sygdommen kan behandles med antibiotika.

Forebyggelse:

Tager man doxycyklin som malariaforebyggelse yder det formentlig også beskyttelse mod flåtfeber. Myggebalsam yder en hvis beskyttelse mod flåter og bør anvendes men ellers er kun tøjdække effektiv.

Afrikansk sovesyge (Tryptosomiasis)

Afrikansk sovesyge er en parasitsygdom, som overføres af tsetsefluen. Tsetsefluens bid er meget smertefuldt, og opstår der efter biddet yderligere et ømt hævet område, kan det være tegn på, at der er trængt parasitter ind. Symptomerne er herefter hævede og ømme lymfeknuder samt feber, hovedpine, udslæt og blodmangel. I de sene stadier, som ses måneder til år efter smitten, tilkommer hjernebetændelse med forvirring og kramper. Sygdommen findes i det tropiske Afrika fra 15 grader nord til 20 grader syd for Ækvator svarende til udbredelsen af tsetsefluen. Risikoen er størst ved safari i Østafrika herunder specielt Tanzania. Sygdommen kan behandles med medicin, resultatet er bedst ved tidlig behandling.

Forebyggelse

Tsetsefluen er en 1,5 cm stor brunlig flue, der ligner en hestebremse. Tsetsefluen kan bide gennem tynde stoffer, så i områder med tsetsefluer bør man beskytte sig mod bid med tøjdække af kraftig kvalitet, gerne imprægneret med permethrin (fluespray) og i lyse farver, da fluen tiltrækkes af stærke farver. Myggebalsam (Autan eller DEET) har en vis effekt mod tsetsfluen og bør altid anvendes. Sov  under imprægneret myggenet ved ophold i Tropisk Afrika. Det skal i øvrigt bemærkes at tilfælde blandt safari turister er meget sjældne.

Amøbe diarresygdom (Amøbiasis, Amøbedysenteri)

Amøbiasis skyldes infektion med en parasit som lever i tarmen hos mennesker. Sygdommen er udbredt i tropiske egne. Amøbiasis giver diaré, som kan være blodig. Der importeres ca. 100 tilfælde per år til Danmark,

Amøbiasis smitter via forurenet mad og drikkevand. Diagnosen stilles ved afførings og blodprøver.

Sygdommen kan behandles med antibiotika og skal altid mistænkes ved kraftig diarresygdom.

Forebyggelse:

Ved rejser til lande med dårlige sanitære forhold være opmærksom på uhygiejniske fødevarer, således at disse kan undgås. Desuden bør man undgå fødevarer, som ikke er gennemstegt eller kogt. Grøntsager bør vaskes grundigt i flaskevand. Undgå at drikke af kilder og lignende.

Der findes ingen vaccine.

Blødningsfeber (Viral Hæmoragisk feber)

Blødningsfeber kan skyldes en række forskellige virussygdomme som gul feber, Lassa feber, Ebola feber, Marburg feber, Venezuela feber og Bolivia feber. Symptomerne vil oftest i starten være influenza lignende, men i løbet af få dage opstår forværring med blødning fra hud og slimhinder. Dødeligheden kan være op mod 90 %. Gul feber er en relativt udbredt sygdom som imidlertid kan forebygges med vaccination. Alle øvrige blødningsfebersygdomme er meget sjældne og udbrud ses oftest i afsides beliggende områder af tropisk Afrika og Sydamerika. Der er normalt igen risiko for turister med mindre man netop rejser til områder med udbrud af de pågældende sygdomme. For orientering om udbrud, se ssi.dk

Forebyggelse:

Der er som oftest igen behandling eller vaccine (bortset fra gul feber). Eneste beskyttelse er at holde sig fra områder med udbrud. Marburg feber formodes overført fra flagermus i visse områder af Afrika, hvorfor kontakt med flagermus og flagermus efterladenskaber bør undgås.

Chikungunya feber

Chikungunya feber forårsages af chikungunya virus. Sygdommen overføres via Aedes myggen som primært stikker lige efter solopgang og inden solnedgang. Sygdommen er udbredt i tropisk Afrika og Asien (Filippinerne, Malaysia, Cambodja, Pakistan og det sydlige Indien). Sygdommen rammer ind i mellem turister og medfører feber, hovedpine samt ryg- og ledsmerter; lysfølsomhed og udslæt. Sygdommen er langt oftest mildt forløbende med bedring efter 3-5 dages feber.

Alvorlige tilfælde er sjældne, men hjernebetændelse, lever betændelse eller betændelse i hjertet forekommer hos ca. én promille af patienterne. Den samlede dødelighed er meget lav.  Sygdommen kan være vanskelig at adskille fra Dengue feber da symptomerne ligner hinanden. Diagnosen stilles med en blodprøve.

Forebyggelse:

Der er ingen behandling eller vaccine. Sygdommen undgås ved at bruge tøjdække, myggenet og myggebalsam.

Leishmaniasis

Leishmaniasis skyldes infektion med Leishmania parasitten, hvoraf der findes flere forskellige undertyper. Symptomerne kan inddeles i tre hovedtyper afhængig af infektionen: 1) Infektion af indre organer med vægttab, træthed, blodmangel, ofte konstant feber. 2) Infektion i huden, hvor der dannes et eller flere sår, som heler langsomt op over måneder og efterlader ar. 3) Infektion i slimhinderne fx. i næse og mundhule. Leishmania findes i de fleste tropiske og subtropiske områder, men sygdommen er generelt sjælden blandt rejsende. Den hyppigste type blandt rejsende er typen der giver sår i huden, og et sår der ikke heler efter hjemkomst fra tropisk /subtropisk områder bør undersøges for parasitter. Sygdommen kan behandles med medicin

Forebyggelse:

Leishmania overføres gennem bid af sandfluer. Beskyttelse mod sandfluer opnås med tøjdække samt anvendelse af myggebalsam og myggenet.

Sneglefeber (Schiztosomiasis, Bilharziose)

Infektionen skyldes en parasit, som i larvestadiet kan inficere mennesket. Parasitten findes i flere undertyper i tropiske områder i Afrika, Sydamerika og Asien. Parasittens larve lever i stillestående ferskvand og kan trænge gennem huden ved badning i søer og floder. Ved gennemtrængning af huden opstår oftest kløe (swimmers itch). Efter 3 - 6 uger ses feber og afhængig af hvilken parasittype man er blevet inficeret af, symptomer som svie ved vandladning, blodig urin eller blodig diarré. Senere i forløbet kan opstå forandringer i blære, lever og lunger. I Danmark ses omtrent 100 tilfælde årligt. Behandlingen er medicinsk og ved mistanke om sygdommen kan lægen undersøge såvel blod, urin og afføring. Ved tidlig behandling medfører sygdommen ingen varige mén.

Forebyggelse:

Undgå kontakt med stillestående ferskvand i tropiske områder. Kogning eller kloring af vand dræber parasitten. Ved blod i urinen efter hjemkomst fra Afrika bør der altid testes for sneglefeber.

Sydamerikansk sovesyge (Chagas sygdom)

Chagas sygdom findes i Syd-og Mellemamerika fra Mexico til Argentina. Sygdommen skyldes en parasit som overføres af tæger, tægerne tiltrækkes af CO2 i udåndingsluft og bider derfor ofte i ansigtet(Kissing Bugs). Tæger lever typisk i væggene i primitive boliger. Sygdommen er relativt udbredt blandt lokalbefolkningen, men tilfælde blandt turister er sjældne. Tægernes bid giver en lokal hævelse of efter 4-8 uger optræder feber og utilpashed og muskelsmerter. Hvis sygdommen ikke behandles kan den udvikle sig til hjerte eller hjernebetændelse.

Forebyggelse:

Ved overnatning i lerklinede huse / primitive huse anbefales det at spraye rummet med permethrin holdig fluemiddel samt sover under permethrin imprægneret myggenet.

Vestnilfeber (West Nile fever)

Forårsages af vestnilfebervirus, som er et virus beslægtet japansk hjernebetændelse og gul feber. Smitten overføres af Culex myggen som primært stikker om natten. West Nile fever er udbredt i store dele af de tropiske og subtropiske egne af verden, desuden har der været udbrud af sygdommen i Rumænien, Israel, Rusland og USA.  Omkring 80 % af alle infektioner forløber uden symptomer. Sygdommen optræder typisk 2-10 dage efter smitte begyndende med feber, kulderystelser, almen utilpashed, hovedpine og smerter bag øjnene. Et udslæt kan ses hos ca. halvdelen af patienterne efter 2-5 dage. Spontan helbredelse ses hos flertallet af patienterne efter 3-5 dage.  Under 1 % får alvorlig sygdom i form af hjernebetændelse. Dødsfald er sjældne og ses oftest hos i forvejen svækkede personer. Der er ingen behandling eller vaccine. Diagnosen kan stilles ved en blodprøve.

Forebyggelse:

Beskyttelse mod sygdommen opnås med primær forebyggelse mod myggestik i form af myggebalsam, myggenet samt påklædning der dækker mest muligt af huden.